D. 21. november blev der igen holdt bibeldag i Skjern. Ligesom til bibeldagen i august var temaet: “Guds ord er levende”.
Forkyndelsen kan høres her:
Emmausvandrerne (bibeltime over Luk 24,13-35 v/Jonathan Vigilius)
Jeg har set det – frelsen i Jesus (bibeltime over Joh 1,6-34 v/Thomas Beck)
Du kan også høre forkyndelsen fra bibeldagen i august, hvis du gik glip af den:
Skriften vidner om Kristus (v/Knud W. Skov)
Se det Guds lam (v/Thorkil Lundberg)
Citat fra bibeltimen af Thomas Beck:
“Midt iblandt jer står en, som I ikke kender” (Joh 1,26) – hvorfor kendte de ikke Jesus som Guds søn? Fordi de ikke så, at Jesus havde været der før Døberen; at du finder ham i Skriften (…) De kendte ikke Kristus som offerlammet, frelseren, forsoneren, ham, der skulle betale deres synd.
“Midt iblandt jer står en, som I ikke kender” – den sætning har jeg ikke kunnet blive færdig med (…) Der er et spørgsmål, som har fulgt mig de sidste par år og har ligget som en klump i mit hjerte: Hvor mange er ikke frelst? Hvor mange er ikke omvendt? Det er ikke min opgave at sætte tal på, hvor mange der kender Jesus – men det er mit kald at stille spørgsmålet: Kender du Jesus?