Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:
Fordybelse: Reformationen

Fordybelse: Reformationen

D. 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog de 95 teser op på slotsporten i Wittenberg - den begivenhed, som af mange regnes for startskuddet til reformationen. 

Herunder er samlet en del af det materiale, der ligger på Nyt Livs hjemmeside, om reformationen og det at være luthersk. Brug det (eller dele af det) til personlig fordybelse eller i f.eks. bibel- og bedegrupper.

Som en god start på fordybelsen anbefales det at høre/se Mikkel Vigilius’ seminar fra bibellejr 2012 om, hvad det betyder at være evangelisk luthersk. Øvrigt materiale er her samlet under tre overskrifter:

Historien om Martin Luthers opdagelse af evangeliet 1517-1521

Artiklen Et liv i bod fortæller om baggrunden for Luthers berømte teseopslag – og lidt om indholdet af teserne.

Artiklen Porten til paradis fortæller om Luthers “tårnoplevelse” – opdagelsen af evangeliet.

I artiklerne Døbt til døden, Kirken i fangenskab, Fri og bundet og Den umulige kirkekamp står der om nogle af Luthers centrale skrifter, bl.a. de skrifter, der er blevet kaldt “de reformatoriske hovedskrifter” fra 1520. Og i artiklen Helten i Guds rige når vi frem til Rigsdagen i Worms, hvor Luther bliver erklæret fredløs, fordi han ikke kan og vil trække sine skrifter tilbage.

De lutherske bekendelsesskrifters betydning for os 

Læs selv Den Augsburgske Bekendelse med nogle introducerende ord ved Mikkel Vigilius.

Hans Erik Nissens artikel Arvesynd og retfærdiggørelse gennemgår meget klargørende og opbyggeligt, hvad Den Augsburgske Bekendelse lærer om det mest centrale i den kristne tro.

Jan Bygstad stiller (og svarer på) spørgsmålet: Hvorfor har vi brug for en bekendelse? Mikkel Vigilius fortæller i videoserien Den kristne tro (26) om bekendelsesskrifterne som værn mod vranglære og i Den kristne tro (27) om, hvad det vil sige at være luthersk, og hvordan vi skal forholde os til andre kirkesamfund.

Forholdet til den katolske kirke – i dag

Reformationsfejringen i 2017 har mange steder et økumenisk (tværkirkeligt) præg. Det fejres, at vi nu endelig er kommet så langt, at vi ikke længere har behov for at fordømme hinanden som kirkesamfund. Spørgsmålet er, om vores mere afslappede forhold til den katolske kirke i stedet for åndelig modning er et symptom på en livsfarlig åndelig ligegyldighed med den frelsende bibelske lære.

I artiklerne Hele verdens Luther og Ild i kulisserne samt i det uddybende blogindlæg Djævelens paradisvision giver Henrik Gren Hansen et perspektiv på den aktuelle Luther-fejring, der bl.a. behandler en ny bog om reformationen skrevet af ledende lutheranere og katolikker i fællesskab, og som forsøger at svare på, hvorfor vi glider væk fra livet i den lutherske lære.

I artiklen Strømmen mod Romerkirken fortæller Mikkel Vigilius om, hvad der i dag tiltrækker så mange mennesker ved den katolske kirke.

Richard Bennett i tiden som katolsk præst

Richard Bennett er tidligere katolsk præst. Han fortæller i sit vidnesbyrd Fra fortjeneste til nåde i Jesus om, hvordan han fik lov til at se det bibelske evangelium, og i artiklerne Tilbedelsen af Gud, Guds frelse og De økumeniske dokumenter gør han op med den katolske kirkes lære, der har været så stor en del af hans liv.

 

Som generelle artikler om tværkirkelighed i dag anbefales artiklerne Kirkens NEJ til det tværkirkelige af Frank Jacobsen, Læreopløsning i endetiden af Lars Borgström og Sandheden tro i kærlighed af Timo Laato.

Som slutning på fordybelsen kan man læse nogle opbyggelige stykker af Luther selv:

Bliv i mig 

Herrens højre hånd

Lovpris Herren i nøden

Er du forberedt på at dø? 

For vore synder

Med ønsket om en glædelig og meningsfuld reformationsfejring! Vi fejrer ikke Luther, men reformationen – at evangeliet blev bragt tilbage til kirken. Må vi beholde den skat!

Guds ord er dyre for os vundet
ved Guds trofaste vidners blod;
det var som tabt, men er genfundet,
vi har den skat og perle god,
for hvilken de gav alting hen,
Gud, lad os vel forvare den!